Rettet: 4. oktober 2009
I dag:
Du er her: Home > Introduktion


Det er ganske vist !


Det begyndte med Brisson

Min mors mellemnavn er Brisson. Da jeg var teenager, synes jeg at fransk var et flot sprog, og det mellemnavn lød da lidt fransk, så hvor mon det kom fra.

Jeg spurgte min mor, men hun vidste ikke rigtigt, hvor det oprindeligt kom fra. Hun vidste kun, at hendes far og hans søskende alle havde sørget for, at deres børn fik mellemnavnet Brisson. Så langt så godt. Navnet kom altså fra min morfars familie og var åbenbart vigtigt nok til, at en masse børn havde fået det som mellemnavn.

Året var 1980, da jeg startede min søgen efter oprindelsen af navnet Brisson. Min morfar været død i 10 år, og jeg kunne derfor ikke spørge ham om, hvad han vidste om navnet. Hans søskende havde familien ikke været i kontakt med siden min morfars død. Min mormor levede stadigvæk, og hun mente nok at have hørt, at navnet havde noget at gøre med nogle kulsviere i Nordsjælland.

Kulsviere det lød da lidt interessant. De var - som jeg forstod det - en række ikke særligt velsete, men sikkert hårdarbejdende folk i området omkring Gribskov. Her måtte da være en historie at fortælle.

Den franske forbindelse

Så slår man tilfældigvis op i en bog , der er lavet af lærde folk inden for navneforskning, og her kan man så læse, at navnet Brisson eller Bresson oprindeligt er et fransk navn, der er kommet til Danmark med huguenotterne omkring 1780. Oplysningerne skulle ifølge bogen stamme fra familien.

Ja, så var der frit valg på alle hylder - en sjællandsk kulsvier eller en fransk huguenot fra Fredericia.

Egentlig var jeg på det tidspunkt overhovedet ikke kommet på tanken om slægtsforskning. Jeg ville bare vide, hvor navnet stammede fra. Det faldt mig derfor slet ikke ind, at jeg systematisk kunne spore min morfar tilbage generation for generation. Nej, jeg gik bare efter den hurtige løsning. Nogen i familien måtte da vide, hvorfor min mor og alle hendes fætre og kusine absolut skulle udstyres med mellemnavnet Brisson.

Inga og Rosa

Ved at pirke lidt til min mors hukommelse, mente hun nok, at min morfars yngste søster boede i Birkerød og hed Inga Sørensen. Så på hovedet i en telefonbog. Hvor mange Inga Sørensen kan bo i Birkerød. Heldigvis kun en - og det var den rigtige. Faster Inga tog rigtigt pænt imod min telefonopringning og inviterede mig både på kaffe og kage og oplysninger. Jo, hun mente nok, at hun vidste noget om navnet, men det kunne vi altid tale om, når jeg kom på besøg. Hun synes da også at jeg skulle møde faster Rosa, så faster Rosa blev inviteret til det samme kaffebord.

Jeg mødte op til den aftalte tid, og jeg havde husket at tage papir med så jeg kunne notere alle oplysninger ned. Og heldigvis for det. faster Inga og faster Rosa var to ældre damer, der ikke havde overdrevet, da de sagde, at de vidste noget om navnet.

Engang i begyndelsen af 1930'erne havde en gren af slægten forsøgt at forhindre en anden gren af slægten i at få forbeholdt efternavnet Brisson for netop denne anden gren af slægten. Fra den navnesag var der en masse slægtsoplysninger og afskrifter af kirkebøger. Min mors fastre havde gemt det hele og udleverede triumferende en kopi til mig. Af papirerne fremgik det, at slægten Brisson stammede fra Johan Christoffer Jørgensen Brisson (1724-1809), der var skoleholder og degn i Hårslev sogn på Sydsjælland.

Jeg måtte altså konstatere, at historien om kulsvierne nok ikke rigtigt holdt vand. Men Johan kunne da stadig være huguenot.

En slægtsforsker blev født

Jeg havde af faster Inga og faster Rosa fået slægtstavler over 6 generationer. Nu måtte jeg også leve op til den tillid, de havde vist ved at overlade mig alt det materiale. Data skulle checkes og kontrolleres. Arkiverne skulle besøges og anetavlerne bygges ud ikke bare med løse oplysninger, men også med kildeafskrifter og dokumentation. Det blev starten på min slægtsforskning.

I dag ved jeg meget mere om Brisson-slægten. Faktisk hedder slægten slet ikke Brisson. Johan Christoffer Jørgensen Brisson tog navnet Brisson efter sin mors mand nr. 2. Egentlig blev Johan født med det noget mere dansk-klingende Jørgensen Vevfer Langeløv som efternavn.

Kulsvierne i Nordsjælland er endnu ikke dukket op i slægten - Huguenotter er der vist heller ingen af i familien - Navnet Brisson stammer fra en indgift stedfar - Og jeg har aldrig lært at tale fransk.

Og det er ganske vist !




homeHeader: Til startsiden